Smartlog v. II » ViOhlin » Tennisalbue i foden, Lucia, Lusekatte og kulørte lamper..
Opret egen blog | Næste blog »

Tennisalbue i foden, Lucia, Lusekatte og kulørte lamper..

14. dec 2009 00:00, Laila

 

3. søndag i advent er ved at være slut. At vi allerede er nået så langt ind i december undrer mig.. Hvor blev tiden af? Hmm ved det jo egentlig godt for en stor del af den er brugt på arbejde.. Sidste uge var der emneuge på skolen og det betyder at jeg møder kl. 8 hver dag og jeg går desværre ikke tidligere hjem af den grund!

Torsdag blev jeg dog hjemme, fordi jeg vågnede med en meget øm og hævet fod. Sidste år døjede jeg LÆNGE med den fod og lægerne kunne ikke finde ud af hvad der var i vejen.. Tilsidst havde jeg dem mistænk for at de troede jeg var hypokonder! De blev ved med at sige at vi lige skulle se tiden an og efter et halvt år gik det da også i sig selv igen..

Denne gang kiggede lægen på foden i fem min. og sagde: Ja, det er da en tennisalbue i foden! ??? Godt nok mener min bror, at jeg er skruet underligt sammen, men den slår da alt!

Nå, men lægen forklarede at det var en betændelses tilstand der hvor senen hæfter sig fast på foden og han udskrev nogle gigtpiller til mig og bad mig om at lade være med at løbe det næste stykke tid. Så har man da en god grund ikk´?

 

 

Dagen idag er brugt på julegave indkøb. Vi er ikke helt færdige, men det begynder da at ligne noget. Her til aften har jeg bagt lusekatte. Jonatan skal gå lucia imorgen i skolen og da alle familier i klassen skal komme med et december pakke-kalender-indslag tilbød vi at komme med lusekatte. Jeg var lidt nervøs for at få lavet for lidt, så jeg lavede en dobbelt omgang og det resulterede i at køkkenet svømmede i dej, så nu får Sebastians klasse også lusekatte i morgen!

 

 

Faktisk blev de temlig lækre, så jeg tror jeg laver endnu en omgang til næste weekend, hvor vi får tre hold venner på besøg til julehygge. Det er ligefør jeg glæder mig mere til den dag end til juleaften..

 

 

Det sidste billede her er af vores juletræ.. I år er det bare et lille et, da vi ikke skal være hjemme og selvom jeg ville have forsvoret at jeg nogensinde ville have en farvet lyskæde på er det endt sådan..

Jeg overhørte en morgen mine drenge tale om vores udendørs-lyskæde-udsmykning kontra naboens og saftsuseme om de ikke syntes naboens var flottest!! I kan jo nok godt regne ud at naboen ikke har sparet på de kulørte lamper ikk´? Ja, ja.. Man har vel et standpunkt til man tager et nyt.. eller til ens unger tvinger en til det!

Kommentarer

  1. Tina - omme i London
    14. dec 2009 00:43
    1

    LOL - moegunger! :)
    Lusekatte har jeg aldrig hoert om foer, men de ser godt nok laekre ud!

  2. Fríða
    14. dec 2009 09:32
    2

    mmmm Lussekatter! og ja, man kan nemt komme til at behöve skifte mening når man har små börn i huset, og så vænner man sig til det og efterhånden er börnene blevet store og er ligeglade, men man holder sig til den vane alligevel. så måske du bliver ved med de kulörte lys selv efter dine drenge bliver store.
    kh.fra Island
    Frida

  3. Laila
    14. dec 2009 22:40
    3

    Ja, de er stride de unger.. :o) Måske har du ret Frida.. Kulørte lamper er måske kommet for at blive!!

    Opskriften er her, Tina.. De er værd at prøve! Dejlige søde brød!

    http://www.magasinetmad.dk/Jul/0704-Luciaboller-rosiner.aspx

Skriv en kommentar