Nutiden strammer..
6. feb 2010 14:50, LailaHvordan ser det ud med nutiden spørger Tina.. Åh søde Tina nutiden er lidt stram og det er der faktisk flere grunde til..
Siden nytår har arbejdet fyldt alt for meget, ja det startede vel faktisk i sommers hvor vi fik et par nye kollegaer og det er ikke gået helt gnidningsfrit og vi knokler for at rette op på samarbejdet! Derudover skal vores skole om et par år slås sammen med to andre skoler og tilsyneladende skal vores lille gruppe af børn ikke med, men hvor vi så skal hen er der ikke rigtig nogle der kan/vil svare på.. Det fylder tankemæssigt og mødemæssigt!
Herhjemme går det stille og roligt.. Min søde mand er atter engang sygemeldt med ryggen og fremtiden er også der usikker.. Men derudover så hygger vi os. Vi nyder den lange vinter med hygge indendøre, med stearinlys, film og spil. Jeg har fået gået nogle lange ture med Oline i den dybe sne.. Den ene dag i så dyb sne at jeg dårligt kunne løfte benene dagen efter.. Av..

Vi har også hygget os med Sebastians julegave.. Han fik et akvarie af os og det er fantastisk så bidt man kan blive af sådan noget! Vi har startet det op og købt fisk og nu ser den ene fisk sådan rigtig godt gravid ud, så vi venter spændt på hvad der sker..

Ellers har jeg overvejet min blog.. Jeg keder mig lidt her på Smartlog og jeg har kigget lidt på Wordpress og umiddelbart ser det spændende ud, men også lidt svært.. Måske skal jeg bare have lidt mere overskud til at kigge nærmere på det eller måske får jeg mere overskud af, bare at kaste mig ud i det.. Dilemma ikk?
I eftermiddag skal vi se filmen OP og i aften tror jeg vi skal slappe af med at se om det der Melodi Grand Prix er noget værd.. Dejligt med weekend! Håber du også nyder din..

9. feb 2010 18:16
Wordpress er altså ikke noget spor vanskeligt format - jeg er teknofob og det går fint for mig. Held og lykke med det hvis du gør alvor af at forsøge dig.
10. feb 2010 00:04
aah, det er saa traels, naar der er gnidninger paa arbejdet. Jeg haaber snart I faar styr paa det og svar paa det uvisse. Jeg er saa misundelig paa alt det sne I har. Jeg har booket en billet til sidst i Februar, for at se paa isen paa fjorden, men vi faar se om jeg naar det. :)
10. feb 2010 21:52
Tak, Anne.. Det er nok bare mig! :o)
10. feb 2010 21:55
Det er skide træls, Tina.. Det varer desværre nok et pænt stykke tid endnu før alt er overstået og alt det uvisse er afklaret!
Jeg håber på at is og sne er her når du kommer.. Det er meget smukt! Jeg håber på vi når en tur til vandet her i vinterferien.. Jeg vil gerne vise børnene alt den is!